Bus linie 15

Da bussen stoppede ved City Vest, gik 2 ting op for mig. Det ene var, at jeg skulle skide. Temmelig meget endda. Det andet var, at jeg dybest set hadede den perkerkvinde, der sad ved min side. Hun bar godt nok ikke den forfærdeligt provokerende klud omkring hovedet, som så mange af den slags gør; men det var tydeligt, at hun var tyrker - eller sådan noget. Hun så faktisk lidt sød ud. Men jeg hadede hende - det var sikkert. Det var måske ikke så meget hende personligt, men mere det hun stod for. Den store invasion - den store rullende masse af lort - sydfra.

Men jeg skulle jo stadig skide. Jeg overvejede at stige ud og ordne det i busken - der var jo altid så mange der stod og pissede og spyttede overalt herinde - i parken. Det blev dog ved tanken.

Mine tanker centrerede sig mere og mere omkring de 2 to ting. Jeg hader sydlændinge og jeg skulle skide. Det var som om de hang sammen. Sydlændinge og lort. Jeg smilede ved mig selv. Jeg rømmede mig let og rettede mig lidt i sædet, idet jeg skjult lettede røven en smule fra sædet og gav efter for trykket. Det var dejligt. Det var tyndt og flydende - jeg havde åbenbart spist for mange piratos i går. En svag pruttende lyd. Hun kiggede kort på mig. Jeg smilede undskyldende til hende, imens en snedig og dristig plan formede sig i mit hoved.

Jeg skulle til at skynde mig - vi var allerede forbi Netto. Hun skulle åbenbart ikke af i parken. Jeg sad på mit sæde og vrikkede lidt med røven, så lortet blev fordelt lidt bedre i mine bukser - der i mellemtiden var blevet noget brune. De virkede lidt som en slags filter. Mit sæde var blevet ganske fugtigt og på gulvet under sædet havde en lille sø af en næsten klar væske samlet sig. Jeg smilede igen. Alt koncentratet var stadig i mine bukser. Jeg så noget af denne væske fra stolen sejle over og svine på hendes smukke klædnings­dragt. Jeg frydedes. Jeg hader, når den slags skal gå i finere tøj end os andre, tænkte jeg.

Efterhånden var al denne lort blevet ledsaget af en tilhørende duft. En duft, der normalt var ganske ubehagelig og grim at opleve, men som i dag havde en sær liflighed over sig. Kvinden ved min side kiggede nu i afsky på mig. Jeg sendte hende et fjollet smil. Jeg blev først fantastisk skuffet, da hun rejste sig; men det viste sig, at hun blot ville flytte sæde. Hun satte sig nu skråt foran mig. Jeg var ganske ekstatisk. Hun sad perfekt.

Jeg forsøgte at liste min hånd ned i mine bukser imellem ballerne. De sad for stramt. På en så diskret og tilfældig måde som muligt rejste jeg mig op, og stak hånden ned til min røv. Den gled ganske let nu. Jeg smilede. Jeg kunne mærke, at en del af lorten var på vej ned igennem mine bukseben. Det var meget rart på den måde.Det kildede så sjovt - jeg grinede lidt.

Hånden, jeg havde i bukserne, lukkede jeg sammen omkring en god portion af dette lækre. Diskret og stille listede jeg håndfulden op af bukserne og satte mig ned igen.

Jeg sad nu med en betragtelig håndfuld lort i hånden. Der røg godt nok lidt på gulvet, men det var ligemeget. Med den anden hånd tog jeg en lille del af lortet og med forsigtigt rystende hånd lagde jeg det i nakken på kvinden.

Hun opdagede det ikke! Jeg jublede. Jeg kunne se at lorten i nakken. Den var begyndt at løbe ind under hendes bluse, og hendes sorte hår var begyndt at fedte sig ind i den lille brune klat.

Jeg grinede hysterisk - men inden i mig selv for, at hun ikke skulle opdage noget. Det her, det var skægt. Vi var de to eneste i bussen. Jeg lagde endnu en klat - denne gang lige oven på hendes hår. Det kunne hun mærke. Hun tog sig til håret, hvorved lorten blev fordelt over hele hendes hendes hårpragt. Nu havde hun brunt hår. Hun rejste sig forfærdet, idet bussen drejede ind ad Sintrupvej. Jeg grinede hysterisk - denne gang højt og larmende. Idet bussen drejede - og hun rejste sig - mistede hun balancen og busede lige ind i mig med hovedet forrest. Jeg grinede. Jeg tog min anden hånd, der var fuld af lort og smurte det ind i hendes ansigt. Jeg grinede og grinede, altimens jeg smurte hende til med lort. Jeg tvang hende ned på gulvet, afførte mig mine bukser; og med små eksplosioner sked jeg den ene klat tyndskid efter den anden ned i hendes hoved. Det kom i hendes øjne og næse og mund - og jeg grinede.

Jeg tog bukserne på igen og lod hende ligge. Idet jeg gik ud af bussen hilste jeg på buschaufføren. Han nikkede til mig. For satan, tænkte jeg. Endnu en af dem. Chaufføren var sort i huden.

Pis og lort, tænkte jeg. Jeg trak en stribe af tynd lort efter mig, imens jeg gik hjem til mit kollegieværelse. Jeg skulle hjem og skide.

Tilbage