Her til ære for Kriminalinspektør Lisbington en gennemgang af de mest upopulære og dermed mindst brugte ordsprog nogensinde. Hvorfor de er blevet så upopulære - eller rettere - hvorfor de aldrig er blevet populære, står hen i det uvisse - den historiske tåge af vigtige begivenheder vi aldrig har fattet eller taget hensyn til. Herfra skal bare lyde et flot og hørligt: Så brug dem dog for Sevan da. (Den opmærksomme læser har selvfølgeligt her bemærket, at det ikke fremgår hvorfor vi skal bruge alle disse ordsprog. Med denne parantes er det (næsten) sikret at den uopmærksomme læser også er opmærksom på det. Den opmærksomme læser har ikke nødvendigvis noget at bruge det til, men det har den kritiske læser, der jo ikke nødvendigvis er opmærksom; men hvis den opmærksomme og den kritiske læser taler sammen (hvilket sært sammentræf), ja, så er der mulighed for lidt ballade. Men det skulle da være mærkeligt, specielt når man holder i mente, hvor mange (eller få) læsere vi egentligt har.)
Oprindeligt var det et reklameslogan. TV-Danmark blevet udviklet til folk med tømmermænd - derfor panodilen - og så kunne de spare lidt på reklamebudgetterne efter devisen: 2 for 1s pris. Dette blev senere misbrugt af onde, onde folk, men meningen var rigtig god.
Brugt første gang under en tur til Sydpolen, hvis formål ikke var ganske klart. Men så vidt man ved, blev giraffen fanget under en ikke helt uspændende fodboldkamp.
Oprindelsen er her meget uklar, men ordsproget stammer tydeligvis fra en (heldig?) herre, som er meget fuld, og som er landet i seng med en kvinde, der tydeligvis er mere springfuld af energi end han er. Ordsproget er fra dagen efter.
Værende både barbarisk og smagløst, men dog meget udbredt, kan denne ret alligevel slet ikke anbefales. Brugt meget i farvandet vest for Hebriderne og Dokker banke.
En gammel sandhed. Hvorfor anskaffe sig en bil? Alle de steder man kan køre hen i den, kan man ikke køre tilbage fra, hvis man vil operere på den sikre siden af lovgivningen. Eksemplet her er fra påske.
Ukendt oprindelse.
Italiensk ordsprog. Bruges ofte imod noget der ligner en kommende svigersøn, eller af folk der hedder Christoffer.
Amerikans version af ovenstående. Kendt fra en film af samme navn. Virker bedst overfor folk der overfor heste har følelser, som mest er gode nok.
Eller Pia - du er en slange. Kendt fra edens have. Det var hvad Adam skulle have sagt til Pia, da hun ville have ham til at spise alle æblerne. Pia - du er en slange. Men han elskede hende, og kærlighed gør blind, så han så det ikke; og hvad mere var, han elskede æbletærte. Så han bagte ofte mange og længere. Og det er grunden til at vi i dag så frygteligt ilde stete. I dag bruges ordsproget mest, når lokummet brænder.
Se ovenfor.
Se ovenfor.
En anden version af: tale er sølv, altimens tavshed er uran; eller (mere populært): holdt din fede kæft - Pia. Meget anvendt i de finkulturelle kredse som decideret argument - selvom det jo er et ordsprog. Men det stammer fra en salgskampagne for amerikansk producerede flammekastere fra firmaet Incinerate-u-all tm støttet af den amerikanske riffel sammenslutning.
Dette lille, men dog helt utroligt anvendelige ordsprog, stammer fra en lille piece (som kan hentes gratis på biblioteket) omhandlende det såkaldt: nye komma. I ordsproget her er der således rent undtagelsesvis sat komma efter de nye regler.
I sin barndom havde Toulouse-Lautrec en sælsom sygdom, der satte væksten i hans ene ben fuldtstændigt i stå. Som helhed blev han heller aldrig ret stor, men han forstod en hentydning, når der skulle skyndes, også selvom det ikke var Pia der skyndte.
Det siger vel sig selv. Hvem der har været først på den ved ingen undtagen ham, men mange har brugt det, og endnu flere burde bruge det.
Dette ordsprog har naturligvis intet med virkeligheden at gøre. Hvis man råber ude i skoven sker der ikke andet, end at man måske skræmmer nogle indfødte lidt væk derfra. Sansynligvis er ordsproget en slet omskrivning af den populære frase: Hvad drikker Møller, der jo som bekendt - hvis den ellers råbes rigtigt - et sted med ekkofordel - returnerer det fine svar: Han drikker naturligvis øl.
Stammer fra en næsten historisk opreklameret situation, hvor Moses stod ved det døde hav og sagde: Her er vel nok et dødt hav, og varmt er her også (pyha), jeg tror minhandten, jeg er nødt til en lille pause; hvorpå de alle vadede over. Selve ordsproget haves fra et samtidigt øjenvidne, og bruges om en ofte om en, der virkelig godt kunne bruge en lille pause (og spise chips).
Den er vel egentligt klar nok. Sansynligvis en cirkusakrobat som fandt ud af at onani bare var sjovere end linedans.
Samme som ovenstående, bare med en bananslave i stedet.
I senmiddelalderen opstod en samtidig diskussion om det sære ved prutter: Hvad er det egentlig og hvorfor er det nødvendigt selv bære piercing igennem noget så følelseskoldt som storetåneglen? Man troede mangt og meget, som alt var forkert. Man kan nemlig godt prutte og have mel i munden. Netop derfor er lige netop dette ordsprog ikke så fantastisk anvendeligt i dag...men dengang...
Direkte citeret fra Rune i onsdags. Hvis du vil vide mere, må du spørge ham.
Brugt af skolelærere og andre og meget. Utroligt anvendeligt særligt hvis man kan få folk overbevist om rigtigheden af det. Overfor kvinder bruges en mere subtil version: kysset - udfra en betragtning om, at så længe hun kysser - selvom kæften ikke holdes ganske i ro - så er der dog fred og ro. Mødet med kvinden er traditionelt det der skal til, for at folk indser det smukke i fred og ro.
Meget moderne her i tiden. Moralen er: det nytter ikke bare at sidde ned, med mindre du sidder vel. Man skal sørge for at komme ud af døren - op på cyklen - og ind på det der værtshus. Den eneste måde at blive rigtig fuld på, er ganske simpelt at drikke en del. Det lyder som en gammel sandhed, som en ting alle ved - og alle ved det - men kun ganske få tager konsekvensen af det. Tænk blot på din sidste fest: hvor mange var mere fuld end du var? Jeg kan ikke huske det - jeg kan ikke huske nogen mere fuld end jeg - derfor har jeg ret.
Brugt meget inden for den del af servicesektoren, hvor abonnementer er sagen. Essensen af ordsproget er mareridtet for enhver abonnementschef, abonnementsassistent, abonnement account manager eller abonnementskoordinator. Hvis folk ikke ved, hvor man skal forny abonnementet, kan man ikke hele tiden få nye abonnenter, og bevare de gamle, og tjene stinkende mange penge - hvor usmageligt det end måtte være. Derfor bruges dette ordsprog internt i abonnementsbranchen om en situation, hvor man længe ikke har røvrendt nogen - altså en uheldig situation.
Det siger sig selv, at alle drinks er velegnede til glas. Og når talen falder på øl - som drink - ligeså. Mange nyder bedre deres øl - som de siger - af glas. Velkendt for folk som mig er det, at øl mister en stor del af smagen, når den overføres til glas. Undtaget dog fadøl, der i sagens natur får et ekstra pift netop i opskænkningsøjeblikket. Når øllen således mister noget smag, bør man gøre som jeg: hvis øllet er med dårlig smag - overfør da øllet til glas før nydning; hvis øllet er med god smag - bæl da blot løs, men gør så uden glas. Sandelig siger jeg jer: mærk jer mine ord.
En simpel sondren imellem lækker sex - dvs. uden gummi - og kønssygdomme med evt. permanente skader til følge.